Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Fodboldklub fyrer cheftræner med øjeblikkelig virkning

1. divisionsklubben AC Horsens opsiger samarbejdet med cheftræner Joakim Persson.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.

Assistenttræner Fredrik Danielsson er også færdig i klubben.

- Claus Troelsen, som indtil nu har været assistenttræner, vil være vores midlertidige cheftræner resten af sæsonen. Han er meget kvalificeret og har været i klubben i mere end 15 år, lyder det fra direktør Kristian Nielsen.

AC Horsens er fortsat uden sejr i 2024. De første tre kampe i det nye år har budt på to nederlag og et uafgjort resultat.

Horsens indtager ottendepladsen med 25 point efter 21 kampe, og der resterer en enkelt runde af grundspillet.

/Ritzau/