Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Hakket kød kan være skyld i sygdomsudbrud

DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut (SSI) efterforsker i øjeblikket et udbrud med salmonella.

Siden midten af marts har 40 patienter været registreret syge med den samme type salmonella.

Men de har ikke været ude at rejse, har ikke spist på de samme restauranter og har ikke deltaget i fælles arrangementer. De bor desuden spredt over hele landet.

Myndighederne mistænker derfor, at smittekilden er hakket kød solgt i supermarkeder. Det peger foreløbige undersøgelser på, skriver SSI i en pressemeddelelse.

Blandt de syge er 24 mænd og 16 kvinder. Patienterne er mellem 0-83 år.

Syv af patienterne er fra Region Midtjylland.

/ritzau/