Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Forskere anbefaler motion som medicin

Motion bør betragtes som medicin til patienter med Parkinsons Sygdom. Sådan lyder anbefalingen i hvert fald fra forskere ved Aarhus Universitet på baggrund af et nyt studie, lyder det i en pressemeddelelse fra universitets fakultet Health.

- Baseret på den nuværende evidens foreslår vi et paradigmeskifte: Træning bør ordineres individuelt som medicin til personer med Parkinsons sygdom på et tidligt sygdomsstadium - sideløbende med konventionel medicinsk behandling, siger lektor Martin Langeskov Christensen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Neurologi, Regionshospitalet Viborg.

Studiet konkluderer, at sætter man ind med motion på et tidligt stadie i sygdommen, kan det forsinke udviklingen og behandle fremtrædende symptomer.